Dec 2020 | Konkursanalyser | Covid-19

2020 vil uden tvivl gå over i historien som coronavirus-året, hvor vi alle har måttet ofre rigtig mange privilegier og ændre vores adfærd – både professionelt og personligt. 2020 har været et år, som har krævet stor fleksibilitet og agilitet hos alle og også større tålmodighed hos vores kunder. Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at sikre maksimal oppetid, og optimal kundeoplevelse gennem hele corona-perioden.

Når vi ser på, hvordan året er gået hos Experian, er vi stolte af, at vi har sikret vores medarbejdere trygge og sundhedssikre rammer under den globale pandemi. Vi har oplevet en stor villighed hos alle til at indordne sig de nye arbejdsforhold, og vi har opretholdt en høj medarbejdertilfredshed og motivation for at hjælpe virksomheden sikkert igennem en svær tid. Dette har bl.a. udmyntet sig i, at vi leverede en solid økonomisk præstation i første halvår af vores forskudte regnskabsår med en organisk omsætningsvækst på 2%, og mens COVID-19 har påvirket det makroøkonomiske miljø markant, har det også katalyseret tendenser, der spiller til Experians styrker. Innovation er i vores DNA og har drevet succes for os på markedet.

Experian – din partner i usikre tider

Vi har fokuseret på at skabe ro og tryghed for både vores medarbejdere og kunder i en uvis og ustabil tid. Vi har bl.a. opfordret vores kunder til at mindske deres kreditrisiko ved at have større fokus på monitorering af deres kundeportefølje, tage flere kunder til manuelt tjek samt opfordret til at overveje nye, innovative datakilder i deres kreditvurdering for at opnå et 360-graders kundeindblik. På den positive side fortæller både vores kunder og samarbejdspartnere, at de forventer, at Corona-pandemien bliver et bump på vejen, men at de holder hovedet højt til et forhåbentligt bedre 2021. Således viser vores seneste rapport i samarbejde med Forrester også, at 64 procent af danske erhvervsledere forventer at nå omsætningen fra før corona inden 12 måneder, mens 80 procent regner med at nå niveauet inden for 18 måneder.

Du kan læse hele vores rapport med undersøgelsen af danske lederes forventninger til fremtiden her.

 

Vi har gjort data til indsigt i 150 år

Den 2. november 2020 var en dag, hvor vi var meget stolte over at kunne fejre vores danske kreditbureaus 150 års jubilæum!

Det er en fantastisk milepæl i vores historie. Fra de helt tidlige dage har vi hjulpet danske virksomheder med at vurdere deres kunders kreditværdighed, og den dag i dag sørger vi stadig for at holde både de danske forbruger- og virksomhedsdata sikre. Og det har vi tænkt os at blive ved med 150 år mere!

Du kan læse mere om vores 150 årige historie som kreditbureau og dataleverandør her.

Innovation Summit 2020 – vores første digitale konference var en succes

I september måtte vi ligeledes tænke anderledes, da vi måtte indse at vores årlige konference Innovation Summit ikke kunne gennemføres som normalt – nemlig som fysisk arrangement med masser af netværksmuligheder og spændende talere på scenen. I stedet tog vi digitale værktøjer i brug samt et TV-studie hos en god og hjælpsom samarbejdspartner, og vi kunne således tilbyde deltagerne, det tætteste vi kunne komme på en reel konferenceoplevelse. Vi er meget taknemmelige for den flotte feedback, I har givet os, og vi forventer at gentage formatet i 2021, hvis Covid-19 mod forhåbningen fortsat begrænser vores fysiske muligheder.

Du kan se alle præsentationer fra dagen on-demand på vores blog her.

 

Ansvarlig långivning på agendaen og færre danskere i RKI

På trods af de mange udfordringer, som året 2020 har budt på, har vi også set positive tendenser i danskernes adfærd og forbrugsvaner. Eksempelvis har vi i år set et fald i antallet af registrerede danskere i RKI, og et styrket fokus fra långivere på ansvarlig långivning. Vores tal viser således, at der kun var 190.064 danskere registeret i RKI per 1. august 2020. Det er 18 procent færre end i 2014, hvor tallet var på sit højeste.

Læs RKI-analysen for første halvår af 2020

 

Ny styrmand på broen

I december måned valgte Frode Berg, Administrerende Direktør for vores nordiske forretning, at søge nye udfordringer uden for Experian. Frode har i seks år haft ansvaret for den nordiske forretning, og har i tæt samarbejde med lederteamet, bygget videre på en forandringsparat organisation, med fuld fokus på at hjælpe alle kunder med at træffe ansvarlige beslutninger. Bo Rasmussen, der i dag er Chief Customer Officer, har indtil videre overtaget ansvaret efter Frode, og vil i den næste periode bygge videre på den overordnede strategi for Experian i Norden. Lars Tøttrup vil fortsætte med at støtte den danske forrretning og vores kunder, mens Per Ivar Kristiansen vil gøre det samme i Norge.

Hvis du har spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at tage fat i jeres kontaktperson eller kundeservice.

 

God jul og et lykkebringende nytår!