Kreditsikring har fået en kærlig og tiltrængt opgradering. Det er primært brugervenligheden, overblikket og layoutet som er blevet forbedret og optimeret.
Kreditsikring er en af Experians mest benyttede løsninger med tusindvis af daglige brugere og endnu flere søgninger, opslag, overvågninger, indberetninger og meget mere. I al beskedenhed er løsningen lidt af en schweizerkniv med et væld af kreditfunktioner og vigtig viden, som er et vigtigt parameter i kreditvurderinger af både privatpersoner og virksomheder.
”Vi er godt klar over at RKI informationen i sig selv; præcisionen og korrektheden af denne, er langt mere vigtig og værdifuld end brugerinterfacet” siger Produktchef for RKI, Michael Viktor Jensen, ”men det er også vigtigt, at vores kunders oplevelse med at anvende vores løsninger er positiv og at det føles nemt at anvende”.
Ud over at layout og brugervenlighed er forbedret, er hjælpemenuen gjort mere tydelig og tilgængelig på de respektive sider. På de enkelte sider findes et blåt spørgsmålstegn, som når det aktiveres viser hjælpetekst specifikt til den pågældende side.
Desuden er Kreditsikring blevet gjort tilgængelig på engelsk, således, at ikke-dansktalende brugere har nemmere ved at anvende løsningen.
Vi har gjort en del for at gøre de enkelte sider mere ensartede og nemmere at overskue for brugeren. Det gælder, placering og visning af tekster, tabeller, lister, menuer, knapper m.m.
Hvis du som bruger har spørgsmål eller forslag til flere forbedringer, er vi meget interesseret i at høre fra dig. Det er muligt at skrive til os direkte fra menupunktet ”kontakt os”.