Det begyndte godt, men endte noget mudret – sådan vil overskriften måske lyde for 2022, når vi ser tilbage på det år, vi snart tager afsked med.
På trods af endnu en Corona-nedlukning i januar holdt virksomheder og forbrugere humøret højt og oplevede ingen nævneværdige udfordringer, og blandt andet boligmarkedet så fortsat kraftige stigninger i årets første 6 måneder.
I anden halvdel af 2022 har de overordnede temaer været de stigende energipriser og den voldsomme inflation, og særligt inflationen kommer efter alt at dømme også til at fylde en del i det kommende år.
Hos Experian har vi været godt rustet til en omskiftelig hverdag, fordi vi har prøvet det før. Vi vidste derfor, hvordan vi bedst muligt kunne hjælpe vores kunder med makro-økonomiske analyser og input i en turbulent tid samtidig med vi har været bevidste om at priortitere innovation højt når det gælder vores produkter. Innovation er i vores DNA – også i de omskiftelige perioder.
Og når vi taler innovation: For nylig afholdte vi igen vores, Innovation Summit – Experian Innovation Summit er vores årlige konference, hvor vi samler kunder, partnere og brancheeksperter for at diskutere de seneste kreditrelaterede trends, data & innovation. Denne gang var dagens nøgletema “Hvordan kan vi bruge teknologi til at gøre i morgen bedre end i dag?.” Feedback fra alle deltagere har været ekstremt positiv, og vi glæder os allerede nu til næste års summit.
Experian, giver her et indblik i, hvad vi kan forvente i 2023, både hvad angår erhvervslivets og forbrugernes håndtering af den nuværende krise samt de øgede risks, men også omkring den teknologiske udvikling i finansbranchen.
Tendens 1: Stigning i antallet af konkurser blandt danske virksomheder fortsætter i 2023
Efter at det offentlige i 2020 og 2021 var sikkerhedsnettet for virksomhederne med Corona-hjælpepakker, forventer vi at se en fortsat stigning i antallet af konkurser på det danske marked – især drevet af de konjunkturafhængige brancher med byggeri og restauration som de mest udsatte.
Det er den stigende inflation, øgede produktionsomkostninger, højere renter, energikrisen, mindsket efterspørgsel fra både forbrugere og virksomheder samt tilbagebetaling af Corona-lån, der presser virksomhederne på tærsklen til 2023. På plussiden tæller, at forbrugeren og det danske samfund generelt står godt rustet til at klare de lidt usikre tider, mens inflationsspøgelset forhåbentlig bliver mindre synligt i løbet af 2023.
Læs mere om, hvordan Experian kan hjælpe med at spotte virksomhedskonkurser før det går galt
Tendens 2: Flere danskere kommer i betalingsvanskeligheder og ender i RKI
I en tid med kraftigt stigende udgifter for forbrugerne er det naturligt, at det også på et tidspunkt sætter sig i betalingsevnen. Vi forventer derfor, at 2023 bliver året, hvor vi i højere grad kommer til at se flere dårlige betalere. Indtil videre har langt de fleste af danskerne undveget RKI-registret, men under en krise er det normalt, at der går en rum tid, før registreringerne materialiserer sig og derfor kan dette tal meget vel ændre sig over de kommende kvartaler.
Selv danskere, der egentlig er økonomisk velkonsoliderede, oplever en mere presset økonomisk hverdag, der i sidste ende kan få nogle til at fravælge at betale regningerne med den konsekvens, at de ender med at blive registreret i RKI.
Læs mere om vores RKI tjek og kreditvurderinger af både virksomheder og privatpersoner
Tendens 3: Ansvarlig långivning har stadig højeste prioritet i samfundet
Med flere RKI-registreringer kommer der sandsynligvis også et øget fokus på låntageres evne til at betale lån tilbage – kort sagt kommer ansvarlig långivning endnu mere på dagsordenen. Helt konkret forventer vi, at Finanstilsynets og Forbrugerombudsmandens kreditværdighedsvejledning fra 2021 skal genbesøges ofte hos kreditafdelinger, når danskerne er på udkig efter især forbrugslån i 2023.
Långiverne er dog relativt godt rustet, og for mange eksisterende kunder er de endda måske villige til at give ekstra snor, når det kommer til rykkerskrivelser. Det er dog vigtigt, at långiverne bruger overvågningsværktøjer baseret på eksempelvis machine learning, hvis kreditgivningen bliver lempet. Ellers risikerer bundlinjen at blive ramt.
Læs mere om ansvarlig långivning her
Tendens 4: Fortsat stigende behov for beskyttelse mod svindel
Svindelaktivitet har været på virksomhedernes dagsorden i 2022, og vi forventer, et forstærket fokus i 2023. Udsigterne og mulighederne for at begå svindel bliver stadig mere attraktive og svindlerne bliver stadig mere organiserede og avancerede i deres jagt på penge. På grund af blandt andet mange digitale transaktioner er ”forretningsomfanget” for svindlerne øget og den større professionalisering fra forbrydernes side, gør samlet kampen mere vanskelig til næste år.
Derfor er det vigtigere end nogensinde før, at virksomhederne fortsætter deres oprustning i kampen mod IT-svindel i 2023. En af de måder, som virksomheder kan undgå svindel på, er ved at kende deres kunderne så godt som overhovedet muligt. KYC-værktøjer (Know Your Customer) kan i den forbindelse være særdeles brugbare. Ud over en bedre svindelafdækning giver KYC også værdifulde informationer om kunderne og deres præferencer i relation til virksomheden.
Læs mere om Experian’s KYC værktøjer
Tendens 5: Fortsat accept af Open Banking
På trods af frygten for svindel på nettet ser det ud til, at finansvirksomheder fortsat nyder god troværdighed blandt forbrugerne. I hvert fald er der mange danskere, der er klar til at dele data på tværs af finansielle virksomheder, hvis det samlet set kan være til gavn for den enkelte.
Det er glædeligt, at finansbranchen nyder så stor tillid hos kunderne, og det er glædeligt, at vi i vores netop offentliggjorte forbruger- og virksomhedsrapport for 2022 kan se, at der er mange virksomheder, der indarbejder Open Banking som en vigtig del af deres forretning- og udviklingsstrategi.
Når virksomheden kender kundens præferencer og valg, kan den bedst muligt servicere og skræddersy løsninger for kunden, og derfor er vi sikre på, at Open Banking bliver et endnu vigtigere tema i 2023.
Læs mere om, hvordan kategorisering af transaktionsdata kan skabe værdi dine kreditmodeller