Dec. 2024 | Nyheder |
  • I november 2024 var der næsten 25 procent færre konkurser sammenlignet med november 2023.
  • Det ret markante fald indikerer dermed, at erhvervslivet er robust, men på den længerere bane kan øget amerikansk protektionisme og en svag tysk økonomi blive problematisk.
Download hele konkursanalysen

Vores seneste tal viser et stort fald i antallet af konkurser på næsten 25 procent sammenlignet med november 2023.

841 virksomheder lukkede i november for sidste gang, mens tallet var hele 1.117 i samme måned i 2023.

– Det en ganske markant udvikling i konkurserne. Efter en stabiliseringsfase har vi stille og roligt hen over 2024 oplevet færre konkurser. 25 procent færre konkurser i november er virkelig flot og vidner om, at dansk erhvervsliv generelt står på et solidt fundament, forklarer Bo Rasmussen, der er direktør hos data- og teknologivirksomheden Experian.

Han fortsætter:

– Erhvervslivet har overordnet set klaret de senere års udfordringer på en fornuftig måde, og vi må forvente, at lavere renter og inflation kommer til at sætte yderligere gang i økonomien. Det er min forventning, at et bredere opsving vil finde sted i 2025, og dermed kan for eksempel de udsatte dele af byggebranchen få ny luft.

Bo Rasmussen er dog ikke kun optimist, og især på den lidt længere bane kan geopolitik komme til at spille en negativ rolle for dansk økonomi. Samtidig ved vi ikke, hvor hårdt amerikanske protektionisme rammer, hvis de bliver indført, mens det også er bekymrende, at Tyskland, der er et stort eksportmarked, klarer sig dårligt lige nu.

Færre konkurser gennem mange måneder

Færre konkurser har været et gennemgående tema for hele 2024. Og det kan også aflæses i det glidende 12-måneders gennemsnit, der er faldet cirka 12 procent det seneste år.

Det er ifølge Bo Rasmussen et udtryk for, at erhvervslivet har fundet sig nogenlunde til rette efter en periode med store udsving og udfordringer på grund af højere inflation og renter.

– Højere renter og øgede udgifter til både varer og lønninger tog erhvervslivet på sengen, og det kostede mange konkurser gennem 2022 og 2023. Men nu er det som om, at selskaberne har vænnet sig til en ny dagsorden, hvor erhvervsklimaet også er forbedret, siger Experian-direktøren.

Udviklingen i antallet af konkurser i Danmark de seneste 3 år

Hold musen over grafen, for at se de forskellige værdier.

 

Experian hjælper virksomheder

Selvom vi ser positivt på fremtiden, må vi også konstatere, at erhvervslivet står over for vanskeligheder, og det bliver afgørende at træffe velinformerede forretningsbeslutninger. Som en førende aktør inden for data og analyser spiller Experian en vigtig rolle i at hjælpe virksomheder med at navigere gennem de økonomiske forhold. Ved at udnytte avanceret dataanalyse og grundige kreditvurderinger støtter Experian virksomheder i at håndtere risiko og sikre rentabel drift.

Antal konkurser fordelt på branche-niveau

Ser man på hovedbrancherne stort set alle brancher oplevet et fald i konkurser.

Hvis der ses på et helt år er der ligeledes fald i de fleste brancher. Nominelt set er det branchen Bygge&Anlæg, som har flest konkurser med 1.159 konkurser, når man ser over det seneste år. Normalt er det hovedbranchen Handel, der har den tvivlsomme førsteplads, men denne branche må på det seneste se sig henledt til en anden plads, med et forholdsvist markant fald over det forgangne år.